Dine fordele
Hvorfor vælge mellem pris og kvalitet? Når du kan få originale Mercedes-Benz ombytningsdele i god kvalitet til en attraktiv pris.
Vores renoveringsproces
Originale ombytningsdele i 6 trin. Få at vide her, hvordan din brugte del bliver omdannet til en original ombytningsdel.
Spørgsmål og svar
Hvad er vores kvalitetsstandarder? Hvor bæredygtige er vi? Hvor stor er prisfordelen? Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål.
I forbindelse med vores Mercedes-Benz automatgearkasse som original ombytningsdel lægger vi stor vægt på kvaliteten og pålideligheden. Den fabriksrenoverede reservedel har en lang levetid og en høj pålidelighed. Den komplette gearkasse indeholder alle teknologiske forbedringer fra den aktuelle serieproduktion og forarbejdes, så den er klar til montering. Monteringen går hurtig og den på forhånd integrerede elektrohydrauliske styreenhed mindsker driftsafbrydelsestiden. Omfattende rengøring garanterer såvel den høje kvalitetsstandard som den lange levetid og sikrer, at fremmedlegemer ikke beskadiger de mekaniske komponenter.
Automatgearkassen bruger objektive måledata til at vælge det bedste gearskiftetidspunkt og udfører dette hurtigere og mere præcist end en manuel gearkasse. Samtidig er automatgearkassen beskyttet mod fejlbetjening under kørslen, fordi sensorerne arbejder fejlfrit. Gearene skiftes nøje afstemt og med elektronisk reguleret ind- og udkobling af de roterende planethjul.
Gearkassen omformer motorens drejningsmoment til den kraft, som er nødvendig for at trække hjulene og overvinde køremodstanden. Når der gives gas under stilstand, fungerer momentomformeren som en adskilt kobling. Den overfører netop så højt et drejningsmoment, at køretøjet sætter i gang, når bremsen er deaktiveret. Motorens drejningsmoment forhøjes imidlertid som minimum til det dobbelte ved igangsætningen. Denne forhøjelse ophører, så snart gearkassens og motorens omdrejningstal er ens.
En drivlines effektivitet afhænger af den gearkasse, der overfører dens kraft. For en sikkerheds skyld anbefaler vi derfor at vælge en Mercedes-Benz ombytningsgearkasse, fordi den imponerer med både en velkendt kvalitetsstandard og en høj rentabilitet. På den måde sparer du tid og penge. Vi adskiller automatgearkassen og foretager en grundig rengøring. Sliddele udskiftes og kontrolleres omhyggeligt af specialuddannede medarbejdere. Derefter monteres automatgearkassen igen, og køretøjet udleveres.
Ved fabriksrenovering af automatgearkassen bruger vi vores knowhow fra den aktuelle serieproduktion hos Mercedes-Benz. Ombytningsdelen er derfor sammenlignelig med en ny del, hvad angår dens kvalitet og funktionalitet. Desuden er dette en skånsom løsning for dit budget og for miljøet, fordi vi bruger ressourcerne på en intelligent måde. Den fabriksrenoverede automatgearkasse kan bestilles til alle almindelige Mercedes-Benz automatgearkasser.
Dette tilbud er ikke bindende. Der tages forbehold for ændringer og fejl. Billederne er eksempler. Oplysninger om tilgængelige typeserier kan afvige. Forhør dig herom hos din Mercedes-Benz forhandler.